Demokrati

Vi lever i et demokrati, et folkestyre, og det ved vi jo alle sammen, hvad er for noget. Eller gør vi? Der er nok ligeså mange demokratiopfattelser som der er mennesker i Valhøjparken. Men der er i hvert fald nogle fælles regler for demokratisk adfærd, og den måde vi administrerer vores demokrati på.

Demokratiet er ikke noget naturgivent. Det er en rettighed, vi har måttet kæmpe for og kæmpe os til. Derfor skal vi også tage os pænt af det, passe og pleje det, som vi passer på vores kæreste.
I Danmark har vi parlamentarisk demokrati, og deltagelsen i demokratiet foregår for mange menneskers vedkommende i, at gå til valgurnerne hvert fjerde år. Men demokratiet er mere det.

Udover det parlamentariske demokrati har vi demokrati på arbejdspladsen, i skolen og på uddannelsen og ikke mindst har vi demokrati, der hvor vi bor.

Beboerdemokrati

Deltagelsen i beboerdemokratier er ikke lig med deltagelse i afdelingsmødet. Beboerdemokratiet er alt det, der sker mellem afdelingsmøderne. Holder man sig orienteret, deltager man i aktiviteter, giver man sin mening til kende, kommer man med forslag til løsninger, ja, så deltager man i beboerdemokratiet.

Sagt om demokrati

Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil indtil døden forsvare din ret til at sige det.
Francois-Marie de Voltaire, fransk forfatter og filosof

Demokrati giver os muligheden for at vælge et stort antal inkompetente i stedet for at blive udsat for et
fåtal korrumperede.
George Bernard Shaw, irsk dramatiker

Demokrati må være mere end to ulve og et får, der stemmer om hvad de skal have til frokost.
James Bovard, amerikansk forfatter

Demokrati er den værste styreform – bortset fra alle de andre.
Winston Churchill, engelsk politiker

Danmark har demokrati eller folkestyre, som vi også kalder det. Demokratiet er kernen i vores politiske system. Men Danmark har ikke altid været et demokrati. For 200 år siden blev landet regeret af en enevældig konge. Folket var altså ikke med til at bestemme eller regere. I andre europæiske lande havde kongerne også enevældig magt. Men borgerne krævede indflydelse.     I nogle lande udbrød der revolution med blodige kampe. I Danmark bøjede kong Frederik 7. sig for folkets krav om indflydelse. Den 5. juni 1849 skrev kongen under på den første grundlov. Grundloven gav magten til folket, og Danmark blev et demokrati med frie valg. I begyndelsen var det dog kun mænd over 30 år med en vis indtægt, der kunne stemme til valg. Kvinder og fattige fik først stemmeret, da grundloven blev ændret i 1915. I dag må man stemme, når man er fyldt 18 år, bor i Danmark og er dansk statsborger. Grundloven kan ændres ved en folkeafstemning. Siden grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret få gange: i 1866,1915, 1920 og 1953. Når grundloven kun er ændret få gange, skyldes det bl.a., at den er svær at ændre. Det skyldes også, at teksten ikke går i detaljer, og derfor kan bruges, selv om samfundet har ændret sig